Jeg elsker at sidde og skrive sammen med andre. Lyden af tastaturer der bliver gennemtæsket i kampen om at få alle ordene og idéerne ud på det digitale papir, er mærkeligt nok inspirerende. Det får mig virkelig i den kreative zone. Måske fordi jeg engang selv har kunnet skrive til lyden af mine fingre.
Nu er der bare stille.
Jeg mistede den sidste rest af bevægelighed i armene omkring 2012, lige omkring min første udgivelse. Nu kan jeg kun bevæge højre pegefinger. Sådan er det at have min type muskelsvind. Med tiden forsvinder kræfterne. Spørgsmålet er bare hvornår?
Men hvordan skriver jeg så bøger?
Der findes heldigvis en masse forskellige hjælpemidler, som gør det muligt stadig at gøre alt det jeg drømmer om.
Både Windows og Mac har et indbygget skærmtastatur, som er en virtuel version af et tastatur, hvor man så bruger musen til at klikke på bogstaverne. Og hvis man ikke har kræfter til at klikke hele tiden, kan man indstille dem til selv at klikke, når man peger på et bogstav. Mac har så udvidet funktionen, så det også virker alle andre steder på skærmen. Jeg er enormt glad for den funktion, for den gør, at jeg kan spare lidt på kræfterne.
Jeg kan dog ikke bruge en almindelig mus, så i stedet har jeg det der hedder et mini-joystick. Og jeg har endda sådan at jeg kan vælge mellem at bruge pegefingeren eller læben. Hvis du har lyst til at se, hvordan det fungerer, så kan du se det lige her og her.
Jeg bruger også et ordforslagsprogram, som foreslår ord ud fra de første bogstaver, jeg peger på. Det sparer også på kræfterne, at jeg ikke skal pege på hvert eneste bogstav. Uden programmet ville dette blogindlæg tage en uges tid at skrive, både fordi ét bogstav ad gangen er en langsommelig proces, men også fordi jeg ikke kan skrive så længe ad gangen, før kroppen og hjernen har brug for en pause. Med programmet tog det et par dage.
I gode perioder kan jeg skrive 200 ord på en time, mens jeg andre gange er heldig, hvis jeg får skrevet 50 ord. Så prøv at gæt hvor lang tid det tog at skrive og klargøre AFTRYK til udgivelse.
3 år.
Jeg har ikke skrevet hver dag i alle 3 år, for energien er ikke til det, og slet ikke når jeg også skal til diverse sygehusaftaler, kæmpe med kommunen og hvad hverdagen ellers bringer. Men jeg elsker hvert øjeblik i selskab med mine romaner og noveller. De giver mig fornyet energi til at tro på, at jeg kan alt, jeg sætter mig for.
Hvad så med research? Hvordan foregår det?
En stor del af at skrive er også at lave research i større eller mindre grad. Nogle låner stakkevis af bøger, andre tager ud og undersøger steder eller interviewer.
Jeg hører ikke rigtig under nogle af de kategorier. For det meste skriver jeg ud fra en følelse eller stemning, og ser hvor historien tager mig hen. Det eneste jeg researchede i forbindelse med at skrive AFTRYK, var hvilken krystal der egnede sig bedst til fantasydelen. Hver krystal har nemlig en specifik betydning.
Men at tage ud af huset for at lave research har jeg kun gjort to gange. Første gang var i forbindelse med en opgave, da jeg gik på Dansk Talentakademi, og anden gang var i forbindelse med en skrivekonkurrence.
Den form for research der kræver, at man kommer ud, er en af mine store udfordringer. Mest fordi jeg ikke kan tale særlig højt, så hvis der er den mindste smule støj, er det nærmest umuligt. Og jeg kan heller ikke bruge kropssproget til at tydeliggøre. Men hvad gør jeg så?
Jo, jeg gør det, jeg er bedst til. Jeg observerer. Det er utroligt hvor meget man kan få ud af at se og lytte til omgivelserne. For mig er det der, de bedste historier findes. Dem der ikke bliver talt højt om.
Alt kan lade sig gøre
Der er mange måder at være forfatter på, og det vigtigste er, at du finder det, der virker for dig. Både i forhold til selve skriveprocessen, men i særdeleshed også rent praktisk. Og husk, at uanset om du har et fysisk handicap der påvirker din bevægelighed, om du er blind eller ordblind, så er der flere hjælpemidler derude, der kan gøre skrivningen mulig.
Måske drømmer du ikke om at være forfatter, men i stedet om noget helt andet? Uanset hvad, er mit råd stadig det samme:
Tro på at der er en vej til at opnå det, du drømmer om. Alt kan lade sig gøre, hvis du sætter dig for det.
Gør det du er glad for, og gør det hver dag.
Jeg håber, du kunne bruge dagens indlæg.
Lad mig høre hvad du tænker, og om du har ønsker til kommende blogindlæg. Og hvis du har lyst til at dele indlægget, vil jeg blive rigtig glad.
Tak for i dag, og tak fordi du læser med.
Psst, hvis du er nysgerrig efter at læse mere, så finder du alle mine andre indlæg lige her.
Dit gå-på-mod og optimisme er imponerende og inspirerende! Jeg er selv forfatter (bl.a. til “Når svalerne flyver højt”) og sidder i kørestol pga sclerose. At skrive er en af de ting, der giver mit liv indhold og mening. Fortsat held og lykke til dig! Glæder mig til at læse din bog.
Tusind tak fordi du læser med. Og dejligt, at du også finder glæde i at skrive. Jeg håber, du vil kunne lide Aftryk.
Inderligt mange gange TAK for inspirationen og det gode råd i denne blog! Jeg har sclerose og har indimellem rigtig svært ved at se hvordan jeg skal få drømmene opfyldt, med en så heftig diagnose. Men dine ord bringer mig en utrolig ro og sikkerhed om at det nok skal gå, så længe jeg tror på mig selv. Tak!
Hvor er jeg glad for at høre, at du kan bruge mine ord. Tak fordi du læser med, og skriv endelig hvis jeg kan hjælpe med noget 🙂