Gode karakterer er vigtige. En god uddannelse er vigtig. Et godt arbejde med fast, høj indkomst er vigtigt. Du skal have villa, volvo, vovse og børn, inden du fylder tredive. Alle billeder på de sociale medier skal være perfekte.
Lyder det bekendt?
Det er bare en lille bid, af alle de forventninger samfundet har til en. Og fordi vi vokser op i det, kommer vi lettere til at tage det på os, også selvom det måske i virkeligheden slet ikke er de ting, vi selv drømmer om.
Til det har jeg kun én ting at sige:
Glem alt om andres forventninger, og lyt i stedet til dig selv.
Spring ud i det
Jeg har selv været én af dem, som fulgte strømmen. Også selvom jeg flere gange drømte om at slippe fri. Men jeg var så optaget af de forbandede 12-taller, for de var vigtige. De var den eneste måde, hvorpå jeg kunne bevise, at min intelligens altså ikke fejler noget. Den sidder jo ikke i benene. Og karakterer er åbenbart det eneste omverdenen forstår.
Jagten kostede dyrt. Jeg var så træt, at jeg ofte havde en kamp med at holde mig vågen. At skrive tager minimum tre gange så lang tid for mig, som for nogen der kan bruge begge hænder, da jeg jo kun kan bruge et digitalt tastatur, ét bogstav ad gangen. Det betød blandt andet, at jeg ofte lavede lektier til klokken 22 om aftenen – selv i weekenden. Og i hverdagene stod jeg op allerede kl. 05.30 for at nå i tøjet, spise morgenmad og kører hen til skolen.
Hvordan i alverden jeg kunne overleve det, ved jeg ikke. I dag er jeg fuldstændig smadret allerede efter frokost. Min energi bliver hurtigere og hurtigere brugt op, og alting skal planlægges nøje. Eller måske er det bare først efter jeg droppede ud, at jeg har lært min energi lidt bedre at kende, og derfor faktisk bemærker, at nu er det tid til at tage en slapper i stedet for bare at køre på?
Mit livs bedste beslutning
… Og samtidig en af de mest skræmmende var, da jeg droppede ud af HHX. I starten kaldte jeg det et års orlov. Jeg skulle bare lige have en pause, og så var jeg klar igen. Når jeg ser tilbage i dag, så vidste jeg inderst inde godt, at jeg aldrig ville vende tilbage. Det tog mig bare et helt år, før jeg turde springe ud i det.
Tanken om ikke at følge strømmen, om ikke at få en ordentlig uddannelse eller få et ordentligt arbejde, var frygtelig. Hvad ville folk ikke tænke?
Se, hun kunne ikke.
Det var nok for svært.
Hvad kan hun så?
Da jeg endelig droppede ud, og i stedet valgte at fokusere på forfatterlivet, var det heller ikke ligefrem opbakning jeg mødte alle steder fra. En uddannelse var jo vigtig, og jeg ville komme til at fortryde det, hvis jeg ikke gennemførte.
Men ved du hvad?
Jeg har aldrig fortrudt min beslutning.
Det er i bøgernes verden, jeg hører hjemme. Her kan jeg lege med ordene og slippe fantasien løs. Og jeg kan tage tingene i mit eget tempo. Der er plads til de dage, hvor energien er ikkeeksisterende. Lige pludselig sidder jeg med endnu en færdig historie, og det er den bedste følelse i hele verden. Det er der, jeg smiler stort og råber til verden: Jeg gjorde det!
Hvad drømmer du om?
Jeg tror på, at det er vigtigt at drømme. Og at det er mindst lige så vigtigt at turde følge dem. Men jeg ved også godt, at det kan være svært. Jeg kæmpede længe, før jeg indså, hvad der var det rigtige for mig. Men i dag er jeg evigt taknemmelig for, at jeg sprang ud i det.
Og nu kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad DU drømmer om? Følger du din drøm, eller er der noget, som holder dig tilbage?
Skriv gerne en kommentar, besked eller mail. Jeg vil så gerne høre fra dig.
Tak fordi du læser med. Ha’ en skøn dag.
Er du blevet nysgerrig efter at læse mere om det her med at følge sine drømme, uanset hvad andre mener og forventer? Så har jeg skrevet romanen Aftryk, der handler om mobning, ensomhed, drømme og om kampen for at passe ind i en verden der ikke ser Rebecca, for den hun er.
