Science fiction og nye idéer

Et nyt år er for mange lig med nye oplevelser eller ændringer i livet. For mig er det blandt andet at afprøve nye fortælleformer, lege med nye genrer, f.eks science fiction, og få gjort gamle projekter færdige, med de nye teknikker jeg støder på.
 
Tænk at vi allerede er 28 dage inde i det nye år. Jeg synes godt nok tiden går hurtigt. Men plejer man ikke også at sige, at når tiden flyver, er det fordi man har det godt? Selvfølgelig kan man også føle, at tiden stikker af, når man har lidt for travlt. Men det er ikke det der er på programmet i dag.
 

Hvad har jeg så lavet?

Januar har været en af de måneder, der har været fuld af aktiviteter og samtidig haft plads til afslapning og unyttige ting, som dronningen i sin nytårstale sagde, vi skulle huske. For mig har det unyttige været en god blanding af shichi sudoku og stene serier på Viaplay og Netflix.
 
Derudover har der været lidt sygehustider og små kampe mod kommunen, som er en del af dagligdagen, når man har et handicap. Jeg har også meldt mig til kor efter næsten 5½ års pause. Det bliver godt, at få brugt stemmen lidt igen. Og så har jeg anmeldt et par bøger.
 

Men hvad med historierne?

Heldigvis har der også været tid og overskud til at få ordene ud af hovedet og ned på papiret. Det har blandt andet resulteret i min første science fiction novelle. Jeg har egentlig længe gået med idéen, og planen er at den en dag skal blive til en roman, men det viste sig at være en god idé, at lave en novelle først. På den måde lærte jeg en masse om den verden historien foregår i, og fandt ud af hvad historien egentlig vil fortælle.
 
Med denne science fiction novelle afprøvede jeg også en ny skriveform, og sigtede efter en lidt ældre målgruppe end sædvanligt. Den kan også sagtens læses af unge. Det var en fornøjelse at arbejde med, og det er bestemt ikke sidste gang, jeg leger med fortælleren og opbygningen.
 
Min fantasy serie har desværre stået lidt stille, men nu hvor jeg har fået den anden historie ned på papir, kan det være at jeg igen kan fokusere på serien. Det håber jeg.
 
 

Mangler du noget at læse?

Hvis du ikke allerede har læst nogle af mine tekster, ved jeg de kan lånes på biblioteket og købes rundt omkring. En af mine noveller fås også ved at modtage mit nyhedsbrev.
 
Hvis du allerede har læst dem, og mangler inspiration til nyt læsestof, er du mere end velkommen til at kigge forbi Den rullende bogblogger, hvor jeg anmelder bøger i forskellige genrer. Der er helt sikkert noget for dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes:

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>